DIY interiør Tips and Tricks

De eneste 3 tips du skal bruge for at lave en pæn billedvæg

september 10, 2019

I min bog så kan en pæn billedvæg næsten ikke blive for gammel. Det er en af de eneste trends som jeg faktisk ikke vil se dø. Men det kræver altså virkelig også at den er sat godt sammen, for det kan altså hurtigt gå hen og blive kikset. For mig så er en pæn billedvæg gennemtænkt uden at være for opsat, den må altså gerne føles tilfældig uden at se sådan ud.

Det er faktisk overhovedet ikke så kompliceret at lave en pæn billedvæg – jeg vil jo nærmest vove at påstå at du kan gøre det med disse tre enkle guidelines.

  1. Sammenhæng – Vælg enten dine rammer eller billeder i samme nuancer. Forstået på den måde, at hvis alle dine billeder er vidt forskellige i motiv og farver, så vælge ensfarvet rammer til dem, så der er en sammenhæng og noget der forbinder dem. En rød tråd. Vælger du derimod billeder som er tæt i motiv og/eller farver, så kan du sagtens blande en masse forskellige rammer sammen i og med at den røde tråd bliver motiverne.
  2. Afstand – Der behøver ikke at være præcis samme afstand til hvert billede, men sørg for at afstanden mellem dem er nogenlunde ens. Det giver en pænere effekt og virker mere collected.
  3. Størrelse – For at få billedvæggen til at se mere naturlig ud, så bland størrelserne på rammerne, men pas på med at vælge for små billeder – tænk på at man skal kunne se hvad det er på billedet fra den anden ende af lokalet. Vælger man for mange små billeder kan det hurtigt komme til at se rodet ud – men nok endnu værre, så kan det hurtigt se forældet ud.

Bonus tips: Bland gerne rammerne både vandret og lodret – og hæng gerne andet op end billeder for at bryde det lidt. En kurv, spejl eller noget helt tredje kan give så meget personlighed til sådan en væg. Hvis du mangler en god kilde til fede plakater, så kig her 🙂

    Leave a Reply