Life personal

Livet efter

juli 4, 2020

Tanken med denne blog har aldrig været at den skulle være i dagbogsform. Tanken har hele tiden været at lave indlæg som jeg kan bygge på og som egentligt bare skal fungere som et supplement til Instagram. I sig selv, så giver denne blog ikke helvedes meget mening. Den er et par med min Instagram – kærester, sådan at sige.

Men denne update, ja, den kommer jeg ikke udenom længere. Mikkel døde d. 9/12/19. I dag er det næsten 7 måneder siden. 7 måneder, som nogle gange føles som 7 år og andre gange som 7 timer. Ligegyldigt hvad har det været og er brutalt. Han er savnet konstant. På en måde som har givet savn en ny betydning. Det er mangel. Han er manglet konstant.

Jeg kan nok skrive en roman om hvor ødelagte vi er, en roman om hvordan ingenting nogensinde bliver det samme igen, en roman om hvordan vi døde med ham, ligesåvel som han lever videre i os. Men dette post skal ikke handle om det – den skal give en opdatering, så here goes.

Lejligheden som vi boede i sammen ejede han og den står nu til salg. Det betyder at jeg flyttede tilbage til min egen lejlighed nogle måneder efter hans død. Den del har jeg ikke omtalt før, da det gav sig selv lidt. Meningen var at min lejlighed skulle udlejes imens vi boede i hans – heldigvis (et ord som jeg egentligt ville undgå i den her situation, for der absolut intet heldigt ved det) så nåede vi ikke så langt, så jeg havde et hjem at vende tilbage til.

Jeg tog Coby med mig, selvfølgelig. Mit mest dyrebareste “arvestykke”. Der er ingen ord som kan beskrive hvor taknemmelig jeg er for at have netop ham. På sin vis, så kan jeg til tider godt føle at han er Mikkels gave til mig. Under alle omstændigheder, så er han hvertfald en gave.

Hvad nu? Jeg ved det ikke. En dag af gangen. Jeg har kastet det meste af min energi over på arbejde. Arbejde i al slags form. Inklusiv at arbejde på mig selv. Mit mål er at have samme tiltro og ambitioner for mig selv, som Mikkel havde for mig. Han byggede denne blog til mig og skubbede mig til at være bedre. Jeg har meget at leve op til.

Der er sådan en stor del af mig, som ville ønske at jeg var stærk nok til tale om hans død. Jeg ved at der er mange ubesvarede spørgsmål, men jeg bliver nødt at passe på mig selv og holde hans død privat. Men hans liv? Det deler jeg gerne. Jeg vil holde ham i live ved at tale om ham, skrive om ham, ære ham.

Han sagde det selv “Man er først død, når man er glemt” – og Mikkel, hvis det er din teori, så dør du aldrig.

  • Reply
    Masi
    juli 4, 2020 at 2:00 am

    Så stærkt at live videre i Mikkels tro, han vil være så stolt af dig. Det er jeg, meget enda. Elsker dig min skat. ❤️❤️❤️

    • Reply
      minanova
      juli 4, 2020 at 2:06 am

      Tak skat. Jeg er faktisk også stolt af mig og det håber jeg også han er.

  • Reply
    Marianne
    juli 4, 2020 at 9:37 am

    Hvor er det fint skrevet, Mina. Knus til dig og pøj pøj med bloggen.

    • Reply
      minanova
      juli 4, 2020 at 10:07 am

      Tusind tak, Marianne ❤️

  • Reply
    Mariam Ahm
    juli 4, 2020 at 12:44 pm

    Mina du kæmper din❤️ Det gøre så ondt, at se din kæmpe din evig savn❤️ Du er ikke alene skat, jeg er her og jeg lover at så længe jeg kan griber jeg dig.
    Mikkel vil dig det bedste her i livet, han elskede at du var hans. Han vil altid være din❤️ Savnet vil altid være der, men at man ligepludselig skal sadle om og acceptere det kræver meget.
    Jeg har ikke ord der kan trøste dig, jeg har ikke en tryllestav som kan gøre det hele godt igen. Ligemeget hvor meget jeg vil ønske jeg havde. Men jeg ved at mit kærlighed til dig er ubegrænset og det er mit håb❤️
    Du går igennem det som er vores alle sammen frygt, og jeg ved hvor hårdt det er for dig. Så bliver jeg inderligt stolt af dig og jeg er Mikkel dybt taknemlig for at han fik den bedste side frem i dig ❤️
    Elskerelskerelsker dig søs❤️

    • Reply
      minanova
      juli 4, 2020 at 1:52 pm

      ❤️❤️❤️❤️❤️

  • Reply
    Mona
    juli 5, 2020 at 3:18 pm

    Du er så sej Mina ,meget mere end du tror jeg beundrer din styrke du har så meget kærlighed til andre og du skriver så dybt respekt til dig 😘❣️

    • Reply
      minanova
      juli 5, 2020 at 3:26 pm

      Tusind tak ❤️

  • Reply
    Hella Jungquist Refsgaard
    juli 9, 2020 at 2:42 pm

    Dit tidligere og det her indlæg har og er svære ord at læse,når jeg læser dem ved jeg at Mikkel min søn er død og borte. Det er lige der det gør det svært… for de fleste dage kan jeg lulle mig ind i tanken at det bare er længe siden jeg har talt med ham. Ja for helvede det er svært og hvordan kommer man igennem det…. det har jeg endnu ikke fundet ud af endnu men finder jeg en vej skal jeg nok tage dig med

    • Reply
      minanova
      juli 9, 2020 at 5:09 pm

      Det er helt urimeligt hårdt det hele og jeg forstår dig fuldt ud. En gang imellem bliver jeg nødt til at bilde mig selv ind i at han er på ferie for at overleve dagen.
      Du er så stærk Hella. Jeg er sikker på at Mikkel er stolt af os, på den måde vi har kæmpet på og bliver ved med at kæmpe på. Han var enestående ❤️ Jeg vil for altid være ham taknemmelig for at I også er blevet min familie nu.

Leave a Reply