Life personal

At turde at elske igen

januar 10, 2021

Som tårerne trillede ned af mine kinder som så mange andre nætter det seneste år, spurgte han “savner du ham”. Aldrig med et strejf af jalousi, aldrig med andet end bekymring og kærlighed.

Jeg fortæller ham historierne om hvordan vi mødtes og den ene gang han ville bade i havnen, jeg fortæller ham om alle de sjove minder og jeg lader ham trøste mig når de sørgelige kommer. 

Hans navn, Mikkel, er en del af vores hverdag, på samme måde som han altid vil være en del af mig. 

Når den dårlige samvittighed dukker op over hvordan mit liv er gået videre og hans aldrig vil, så minder han mig om at netop dette ville jeg også ønske for ham. 

Det var ikke nemt i starten, faktisk var jeg helt tilpas med at bare være mig for altid. For tanken om at miste igen, ja, den er ærlig talt brutal. 

Jeg blev nødt til at minde mig selv om at døden aldrig må bringe frygt for at leve. Hvad ville pointen overhovedet være i det?

“Ja, jeg savner ham”. Jeg vil altid savne ham, men jeg er taknemlig for at jeg kan bringe ham med mig. For at have fundet en med hjerterum til os begge. 

Savnet er ikke blevet mindre og sorgen er stadig knusende, men det føles rart ikke at skulle bære den alene. 

    Leave a Reply